Krig og militær

Med enevældens indførelse kom nye reformer https://www.militariaweb.dk/, der skulle omlægge hæren fra at være en hvervet hær til en udskrevet hær. Hvis lejesoldater blev taget til fange af fjenden, kunne de nemlig uden videre aflægge en ny ed og lade sig indrullere i fjendens hær.

I 1701 indførtes en big apple udskrivningsordning, der betød at godsejere skulle stille med en soldat for hver 20 tønder hartkorn. Det betød, at hæren blev styrket med ca. 15.000 mand. Disse nye soldater var bondekarle og ikke professionelle, så derfor skulle de møde hver søndag til to timers eksercits.

Hæren
Hæren bestod af fodfolk, rytteri og artilleri.

I 1600-tallet var der to typer fodsoldater: musketerer, der var bevæbnet med musketter, og pikenerer, der var bevæbnet med piker (four-6 m lange stagevåben). I slutningen af 1600-tallet blev bajonetten indført, og soldaten havde nu både nærkampstyrke og ildkraft.

Ryttere var bevæbnet med rytterpistoler og karabiner (kortløbede geværer). De skulle normalt tæt ind på fjenden for at affyre deres våben. Derefter måtte de tilbage for at lade igen.

Hæren
Trætavle fra Frederik 5. Tid. Tavlen har været brugt som pynt eller muligvis som skydeskive.
Flåden
I 1600- og 1700-tallet dækkede det danske rige et stort område, der var bundet sammen af havet. Flådens opgave var at transportere den danske hær derhen, hvor der var brug for den. Desuden skulle flåden forhindre fjenden i at landsætte sine hære, og den skulle beskytte de mange danske handelsskibe mod sørøveri.

Flåden bestod i 1670 af sixty nine orlogsskibe. De største skibe havde 110 kanoner og en besætning på 600-700 mand.

Flåden
Orlogsskib set agten for tværs mod styrbord, ca. 1690erne.
Fæstningerne
Fæstninger var vigtige for landets sikkerhed. 1600-tallets udvikling af keep, kraftige kanoner førte til en new york måde at lave fæstninger på. Vægten blev nu på jordvolde og fremskudte bastioner. Kastellet i København, som blev anlagt i 1662, er et eksempel på denne fæstningstype.

Det var meget krævende og dyrt at bygge disse nye fæstninger, guys efter den svenske hærs belejring af København i 1658-59 og stormen på byen var det afgørende, at rigets hovedstad blev befæstet bedst muligt.

Fæstningerne
Nørreport, opført 1673. Al trafik ind og ud af Københavnforegik gennem byportene. Maleri af J.Rach og H.H. Eegberg, 1749.
Hvad er enevælde?Den enevældige statBefolkningen underneath enevældenSamfundet under enevældenReligion og kirke under enevældenKrig og militær
Svenskekrigene 1563-1720Napoleonskrigene
Nationalmuseet i KøbenhavnNy Vestergade 10Prinsens Palæ DK-1471 København K+45 3313 4411
GENVEJE
Kontaktinformationer
Presse og nyheder
Nyhedsbrev
Job
Privatliv og cookies
ORGANISATION
Nationalmuseet som enterprise
Nationalmuseet København
Museer og slotte
Forskning, samling og bevaring
Drift og Administration
YDELSER
Lokaleudlejning
Konservering og restaurering
Danefæ
Museumsbutikker
FORSKNING
Forskning på Nationalmuseet
Prøveudtagning til forskningsformål

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *